Anlæggets drift

Varmemåleren

Deres varmemåler, som er en energimåler, registrerer den forbrugte energi. Registreringen foregår ved, at varmemåleren tæller det antal mfjernvarmevand ejendommen bruger. Samtidig måles afkølingen af vandet dvs. temperatur forskellen mellem det fjernvarmevand der kommer ind og det der går retur. Ud fra disse oplysninger beregner måleren den forbrugte energimængde. Det er denne energimængde, der afregnes efter. 

Afkølingens betydning

Afkølingens størrelse er et direkte mål for den energimængde, der trækkes ud af fjernvarmevandet. Jo større afkøling, des mindre vand skal der til for at varme ejendommen op, hvilket er en fordel for alle parter. Varmeværket sparer strøm til pumper og varmetabet igennem ledningsisoleringen bliver mindre. Samtidig bliver der en bedre fordeling af fjernvarmevandet til forbrugerne.

Den bedste afkøling opnås, når afgangsrørene fra radiatorer ikke er varmere end rumtemperaturen, og når det varme vand kan bruges til opvask uden opblanding med koldt vand. I vinterperioden bør varmeanlægget kunne afkøle fjernvarmevandet 35-45 C, om sommeren noget lavere. Afkølingens størrelse kan ses på varmemåleren ved at trykke på de rigtige taster. Betjeningsvejledning kan rekvireres på Værket.

Afkølingen bør være mindst 30 C i gennemsnit over året. Varmemåleren bør aflæses jævnligt. På den måde kan De kontrollere Deres varmeforbrug.

En rumtemperatur på ca. 21o C er passende. Ved højere temperatur vil varmeforbruget øges, skønsmæssigt med 5-6% for hver grad temperaturen hæves.

Skal der varme på i et rum, så skru op for alle radiatorer i rummet. Det giver den bedste komfort og den største afkøling. Senest en time efter en radiator er åbnet, skal den være kold i bunden.

Hvis ikke, så er den overbelastet og der bør skrues ned for den. Radiatorer bør ikke afskærmes eller tildækkes. Det hindrer en effektiv varmeafgivelse. Tørring af tøj på radiator kan give fugtproblemer.  Er der installeret gulvvarme, bør gulvet ikke dækkes med tæpper, da tæpperne virker isolerende og dermed øger energiforbruget.

Radiatortermostaten

Det er en god ide at få monteret radiator-termostater, hvis det ikke allerede er gjort. Så kan den gratis varme fra solen, lamper, TV og mennesker spare på fjernvarmen.  

Radiator-termostaten sørger for at holde den indstillede temperatur og skruer selv ned, hvis solen skinner ind eller der på anden måde kommer varme i stuen.

Returtermostaten

Ældre anlæg har ofte en termostat siddende i radiatorafgangen. Den slags kaldes en retur-termostat, og den sikrer en god afkøling af fjernvarmevandet.

Derimod udnytter en returtermostat kun i ringe grad den gratis varme fra solen m.m. Returtermostaten skal indstilles løbende i takt med ændring i vejret, og det er vigtigt at indstille alle returtermostater i samme rum.

Gode spareråd

Hvis de her nævnte anvisninger følges, er der gode muligheder for at opnå et komfortabelt indeklima. Samtidig bliver varmeforbruget rimeligt - og miljøet skånes.

Temperaturen på det varme brugsvand bør ikke overstige 50°C. Ved højere temperatur opstår der risiko for kalkaflejring i varmtvandssystemet. Spar på vand og varme. Vask ikke op under rindende vand og husk, at brusebade er billigere end karbade.

Til et karbad bruges typisk 125 l vand. Et brusebad på 5 minutter bruger kun ca. 40 til 45 l vand. En god tommelfingerregel siger, at en temperatursænkning på 1°C i boligen sparer 5-6% af det årlige varmeforbrug. Omvendt naturligvis, hvis boligens temperatur hæves.