2. Tilslutningsbestemmelser

2.1

Etablering af fjernvarmetilslutning

Anmodning om fjernvarme         
Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skriftligt til SELSKABET af EJEREN AF EJENDOMMEN eller en af ejeren bemyndiget person med oplysninger om ejendommens størrelse, årligt varmebehov og maksimalt varmeeffektbehov samt beliggenhed.

Stikledningen
Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejendommens hoved-haner, benævnes i det følgende som ”stikledningen”.

2.2

Placering af stikledningen   
Ved nytilslutninger placeres stikledningen efter de med kortest mulig føringsvej under hensyn til de faktiske muligheder og forhold herunder andre ledninger mv.

SELSKABET ejer stikledningen frem til hovedhanerne. Hovedhaner placeres udvendigt i indføringsskab. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt, skal der træffes aftale med SELSKABET om alternative muligheder.

For placering af stikledning til eksisterende ejendomme træffes aftale mellem EJEREN AF EJENDOMMEN eller dennes bemyndigede og SELSKABETS repræsentant.

2.3

Dimensionering af stikledningen
Dimensionering af stikledningen udføres af SELSKABET under hensyntagen til bestemmelserne i afsnit 5 og 11.

2.4

Når SELSKABET udfører ledningen
Retablering efter fjernvarmearbejde, når SELSKABET udfører ledningen

Reparationen udføres på en god og ordentlig måde, men det må ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor. Efter at ejendommens stikledning er etableret, tilfyldes det opgravede areal, optagne fliser nedlægges, og eventuelt græs retableres med græsfrø.

2.5

Hvis husejeren selv udfører opgravningen
Hvis husejeren selv udfører opgravningen til stikledningen, skal det udføres efter aftale og anvisning af SELSKABET.